Nyheder
14/10/2009
referat af ordinært afdelingsmøde den 18. august 2009
Kategori: Referat
Skrevet af: Berit Kornbeck
Referat af ordinært afdelingsmøde afholdt tirsdag den 18. august 2009, kl. 19.00 i Grantofteskolens hal.
I mødet deltog 105 husstande
1. Valg af dirigent.
Jonna Carlsson (JC) bød velkommen og god aften og oplyste, at Werner Jensen, BAB, Jørgen Henriksen, DAB, Klaus Petersen, DAB, og Henrik Gøttrup, LLO, deltog i mødet.
Afdelingsbestyrelsen foreslog Jørgen Henriksen (JHe), DAB, som dirigent og han blev valgt uden modkandidater.
JHe konstaterede at afdelingsmødet var lovligt varslet og takkede for valget.
2. Godkendelse af dagsorden.
JHe gennemgik dagsordenen, der blev godkendt af afdelingsmødet.
3. Valg af stemmeudvalg:
Følgende blev valgt som stemmeudvalg:
Thomas Clausen, GP 162
Ip Nandfred, GP 8
Michael Johansen, GP 230
4. Godkendelse af forretningsorden.
JHe gennemgik forslag til forretningsorden, der blev godkendt af afdelingsmødet
5. Fremlæggelse af afdelingsbestyrelsens beretning v/formanden.
Indledning.
Først og fremmest vil jeg henvise til den skriftlige beretning, der er uddelt til alle husstande.
Brand.
Desværre er oprydningen efter branden og genopbygningen af salen endnu ikke tilendebragt. Det kan åbenbart trække ud i lang tid. Vi er blevet lovet at salen skulle være klar i september måned og taget skulle være færdigt omkring 1. december. Det har jeg nu min store tvivl om.
I den forbindelse trækker det også ud med leveringen af inventar retur til klubberne.
Institutioner.
Afdelingsbestyrelsen venter fortsat på udspil fra Ballerup kommune om renovering af institutionerne og jeg har netop i dag hørt, at der er aftalt et møde den 26. august 2009 mellem Ballerup kommune og DAB.
Legegaden.
Nu ser det ud til at arbejdet med regnvandsledningerne i parken er færdig og der er ved at blive lagt nyt asfalt dernede og så er der gjort klar til boldburene.
Jeg håber I vil tage godt imod forslaget senere på dagsorden om renovering af legegaden, så vi kan blive færdige med dette område.
Tagrenovering, vinduesudskiftning, klimaskærme.
Vi har været nødt til at nedhugge løse betondele på højhusene, således at ingen kunne komme til skade.
Vi vil senere under punkt 9 orientere nærmere om dette, idet det kan have indflydelse på etablering af ny klimaskærm.
Varmeregnskab for 2006 og 2007.
Med hensyn til sagen omkring varmeregnskabet for 2007, hvor 395 beboere havde indgivet skriftlig klage kollektivt til Beboerklagenævnet, foreligger der nu en enstemmig afgørelse fra Beboerklagenævnet, der siger at varmeregnskabet var i orden.
I den forbindelse kan det også nævnes, at vi har tilbagebetalt penge til alle beboere, undtagen gårdområde 2, for 2006, via DAB og selskabets dispositionsfond.
Gratis EL-spareskinne
Det er aftalt med Ballerup kommune, at vi aftaler nærmere omkring en temadag med emnet ”Spar på energien”.
På temadagen vil der blive udleveret en EL-spareskinne til hvert af de lejemål i Kollektivbyen Grantoften, der deltager i mødet, men I vil høre nærmere.
Afdelingsbestyrelsens kontortid.
Reklame – reklame – husk nu, at afdelingsbestyrelsen har kontortid – som regel den første torsdag i hver måned, undtaget juli og december.
Her kan man komme af med sine klager, hvis man føler, man løber panden mod en mur andre vegne.
HUSK – at Grantoften er et godt sted at bo, hvis alle tog hensyn til hinanden og overholdt de regler man selv har vedtaget, såvel ordens- som vedligeholdelsesreglementet.
Debat:
Der var ingen kommentarer til beretningen, hvorefter den blev taget til efterretning.
6. Godkendelse af budget 2010.
JC henviste til den skriftlige beretning, hvori det er angivet, at der vil blive en huslejestigning på 4,68 % pr. 1. januar 2010.
Der vil imidlertid kun blive opkrævet 4,51 % på grund af, at tidligere stigninger er sket på forskellige tidspunkter i løbet af året.
JC oplyste, at der i budgettet er medtaget udgifter, som vi ikke selv er herre over, f.eks. vandafgift, forsikringer m.v., men også et forventet underskud på 883.000 kr. for den kollektive del af Kollektivbyen Grantoften.
JC oplyste desuden, at afdelingsbestyrelsen er ked af, at den kollektive del har et underskud og sammenlignede kollektivdelen med en stor olietanker, der sejler den forkerte vej.
Som oplyst i en pressemeddelelse, der er uddelt til samtlige beboere, er der pr. 1. august ansat en nye leder – Michael Dam - i restauranten. Michael Dam har så småt luftet sine tanker om restaurantens fortsatte drift, og det er afdelingsbestyrelsens opfattelse, at han nok skal få skibet på ret køl igen.
Der er desuden ansat en ny funktionsleder i kiosken den 10. august 2009.
Ip Nandfred, GP 8, oplyste, at godt nok har kollektivet et underskud på 883.000 kr., men at restauranten alene har et underskud på over 1 mio. kr., et underskud der ikke har flyttet sig i flere år.
JC oplyste, at 2007 var det første år, hvor kollektivet gav underskud.
Desværre er det sådan, at hvis beboerne vælger at lukke restauranten, vil Servicekiosken, postbutik/bank og hotel også skulle lukke, da lovgivningen siger, at kollektivet hverken skal give overskud eller underskud, men skal balancere.
Dette ville være rigtig synd for alle de, bl.a. ældre mennesker, der i givet fald skal helt ned til Ballerup centrum for at hæve penge og betale regninger.
Afdelingsbestyrelsen håber, at skuden kan vendes, afdelingsbestyrelsen gør hvad de kan, men er også kun beboere og mange vil være rigtig kede af, hvis alting lukkede.
En beboer krævede herefter skriftlig afstemning om budgettet.
Budgettet blev vedtaget af afdelingsmødet, idet 124 stemte ja, 77 stemte nej og 1 var blank.
7. Indkomne forslag:
7. a) Forslag om ændring af beregningsgrundlaget for varmeregnskab.
Forslaget er stillet af varmeregnskabsgruppen.
Under dette punkt blev dirigenthvervet overdraget til Birgit Jensen, med afdelingsmødets accept, idet JHe skulle forklare de fremmødte om tekniske detaljer vedrørende varmeregnskabsberegningerne.
Henning Johansen, BV 233 7-2, repræsenterede varmeregnskabsgruppen og oplyste fra talerstolen, at varmeregnskabsgruppen havde prøvet at udarbejde nye retningslinier for beregning af fremtidige varmeregnskaber, retningslinier der ville være mere nutidige end den tidligere beregningsmetode.
JHe oplyste, at han, Liselotte Antonsen, Minol, og Henrik Gøttrup, havde deltaget i varmeregnskabsgruppens arbejde som en slags konsulenter, men at det var de beboervalgte, der har taget beslutningerne.
JHe viste forsamlingen hvorledes varmeregnskabet beregnes i dag og varmeregnskabsgruppens forslag til fremtidige beregninger.
Der var enkelte beboere der havde spørgsmål til JHe´s forklaring. Spørgsmålene blev besvaret.
JHe oplyste, at de beboere der bruger under gennemsnittet, skal betale mere i varme! Resten er politik og holdninger.
Sonja Jensen, BV 269, ville vide, om f.eks. enlige beboere skal betale mere, hvis varmeregnskabsgruppens forslag bliver vedtaget?
Mette Balslev, GP 256, syntes at det var underligt, at når Grantoften nu skal være så miljøbevidste, hvorfor udvalget så tilgodeser husstande med højt varmeforbrug.
Kim Karstens, BV 273, kunne ikke forstå, hvorfor beboere der ikke bruger ret megen varme, skal betale for de beboere, der bruger megen varme eller for de beboere der bruger meget varmt vand, det kan ikke være rigtigt, at vi skal betale for andres forbrug.
Cherie Finne, GP 844, mente, at afdelingsmødet ikke skal glemme hvorfor spørgsmålet er bragt på bane, nemlig fordi mange beboere har klaget over varmeregnskabet, idet andre benytter gulvvarmen i entreen i rækkehusene til opvarmning af deres lejligheder.
Cherie var af den opfattelse, at nogle beboere ikke skal, betale fordi naboerne ikke har varme på. Vi skal være fælles om at betale regningen.
Henning Johansen oplyste, at der nu er fremsat forskellige bemærkninger om baggrunden for ændringerne, men at det er rimeligt, at alle betaler.
Henning takkede på vegne af varmeregnskabsgruppen for Jørgen Henriksen og Liselotte Antonsens bistand til varmeregnskabsgruppens arbejde.
JHe genoptog herefter dirigenthvervet.
JHe konkluderede, at der er fremlagt 3 forslag fra varmeregnskabsgruppen.
Afdelingsmødet krævede alle 3 forslag til skriftlig afstemning, med følgende resultat:
Forslag 1
Varmeregnskabsudvalget foreslår, at andelen af udgiften til varmt vand hæves til 25 % idet dette er tættere på den faktiske udgift til at producere varmt vand. For den enkelte vil det betyde, at udgiften til varmt vand stiger, men at udgiften til varme falder samlet set falder.
Nej 106 stemmer
Ja 102 stemmer
Blanke 2 stemmer
Hvorfor forslaget ikke blev vedtaget.
Forslag 2
Varmeregnskabsudvalget foreslår, at fordelingen af fast grundgebyr (areal) og forbrugsafhængig udgift ændres. Andelen af det faste grundgebyr foreslås ændret til at udgøre 40 % af den totale varmeudgift når udgiften til varmt vand er fordelt fra. Herved vil den andel af varmeudgiften der fordeles til forbrugsafhængig afregning falde til 60 %. Dette vil tilgodese beboere der har et større forbrug af varme i forhold til deres boligs areal end gennemsnittet. Sagt med andre ord, vil alle komme til at betale mere for at der overhovedet bruges varme.
Uanset om man bor i etagebolig eller i rækkehus, vil andre også have glæde af den varme den enkelte beboer bruger i sin bolig. Naboer og især overbo kan som oftest tydeligt mærke hvis naboer eller underbo ikke har ret meget varme på sine radiatorer. Omvendt kan en beboer med lidt varme på sine radiatorer mærke hvis naboerne holder op med at have mere varme. Mest udtalt er det i højhusblokkene, da rækkehusene kun har naboer og hverken under- eller overboer. Beboere der har et udsat lejemål, d.v.s. bor i gavlen, øverst eller nederst i huset får også i dag en reduktion som følge heraf. Denne såkaldte tekniske faktor ændres der ikke på med dette forslag.
Den ændrede fordeling sigter mod, at en større andel af varmeudgiften fordeles efter det areal en bolig har og samtidig tilskynder at beboerne har jævn varme i deres lejemål. Ordningen betyder ikke en større samlet udgift til varme for afdelingen, men en omfordeling af udgiften hertil.
Nej 121 stemmer
Ja 80 stemmer
Blanke 5 stemmer
Hvorfor forslaget ikke blev vedtaget.
Forslag 3
Da rækkehusene er ens foreslår Varmeregnskabsudvalget, at de to gårdområder i Grantofteparken slås sammen til et område.
Ja 101 stemmer
Nej 79 stemmer
Blanke 22 stemmer
Ugyldige 2 stemmer
Hvorfor forslaget blev vedtaget.
Dirigenten orienterede om, at sammenlægningen af varmeregnskabet for rækkehusene først kan ændres med virkning fra 2010, idet ændringen ikke kan ske i det igangværende varmeregnskabsår.
7. b) Forslag om en mindre ambitiøs renovering af Legegaden.
Udgiften til en mindre ambitiøs renovering af Legegaden udgør kr. 3.325.000 og Ballerup kommune er ansøgt om tilskud på kr. 755.715 til dækning af udgifterne til levering og opsætning af fitness-udstyr. Der er endnu ikke modtaget svar fra Ballerup kommune. Der forventes endvidere et tilskud fra Grantoftens forum.
Forslaget er stillet af arbejdsgruppen til en mindre ambitiøs renovering af Legegaden.
Kenny Kirketerp, GP 420, henviste til sidste afdelingsmøde, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe til en mindre ambitiøs renovering af Legegaden.
Kenny gennemgik det påtænkte projekt og oplyste, at det er tanken, at området skal være parklignende, med grønt, buske og aktiviteter for større børn, unge og voksne.
Desuden skal der etableres ny belysning, løbesti og motionsredskaber.
Den samlede pris udgør 3.325.000 kr.
Ballerup kommune er ansøgt om tilskud på 755.000 kr. og vi håber på i hvert fald at få halvdelen at det ansøgte.
Grantoftens forum har bevilget 50.000 kr. og der er mulighed for, at vi også får et beløb fra Valborg Hansens mindelegat.
Kenny oplyste, at renoveringen af Legegaden finansieres over henlæggelserne og vil derfor ikke medføre huslejestigninger.
Arbejdsgruppen har presset leverandøren og vi får derfor meget for pengene.
JF oplyste, at renoveringen af Legegaden heller ikke vil medføre huslejestigninger, selvom vi ikke modtager et tilskud fra Ballerup kommune.
Thomas Clausen, GP 262, ønskede oplyst, om asfalten på boldbanerne er en midlertidig lappeløsning? JF svarede, at der vil blive pålagt gummibelægning.
Sonja Jensen, BV 269, mente at projektet er flot, men ville vide om de forskellige redskaber er udformet, så børnene ikke kan komme til skade.
Kenny orienterede om, at redskaberne er fra firmaet HAGS og er testet så de ikke er farlige for børn, desuden vil der blive etableret faldunderlag.
BJ oplyste, at det er brugerens egen vægt, der får redskaberne til at bevæge sig og opfordrede beboerne til at støtte forslaget.
BJ takkede desuden Kenny for et stort arbejde og ikke mindst fodarbejde.
Der var debat om belysningen ved boldbanerne, men Kenny oplyste, at boldbanerne er et projekt, der blev vedtaget sidste år. Der er ikke i det projekt taget højde for ekstra belysning af boldbanerne. Hvis der ønskes yderligere lys ved boldbanerne, må der stilles forslag om dette som et andet projekt.
Forslaget om en mindre ambitiøs renovering af Legegaden blev vedtaget ved håndsoprækning i salen.
7. c) Forslag om modernisering af yderligere 100 køkkener (incl. fraflytningskøkkener) finansieret ved
lån af egne midler ved et 10-årigt lejetillæg i lighed med tidligere, til en månedlig ydelse mellem
307 kr. og 544 kr. afhængig af boligtype.
Forslaget er stillet af afdelingsbestyrelsen.
Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning i salen.
7. d) Forslag om etablering af halvtag til brug for unge mennesker der laver knallerter, cykler og
miniscootere.
Forslaget er stillet af Sussi Frandsen, GP 12.
Sussi Frandsen fremlagde forslaget, der er udsendt til beboerne og oplyste, at hun har haft kontakt med Motorklubben for at høre, om det kunne være en mulighed. Motorklubben har meddelt, at som det er nu, skal man være 18 år og have en bil registreret. Motorklubben har dog lovet at tage spørgsmålet op på et møde!
Birgit Jensen oplyste, at vi ikke umiddelbart har et sted vi kan tilbyde. Hvis en sådan plads etableres, er der nogle miljøkrav der skal opfyldes, bl.a. skal der etableres olieudskiller.
Birgit foreslog, at det måske var muligt at benytte Motorklubbens område, eventuelt når de ikke selv er der og under opsyn af forældrene.
Bestyrelsen vil gerne tale med Motorklubben herom.
Forslagsstilleren accepterede herefter, at afdelingsbestyrelsen undersøger mulighederne.
På grund af tidspunktet jf. afdelingsmødets forretningsorden, gik afdelingsmødet over til punkterne vedrørende valgene.
10. Valg til afdelingsbestyrelsen
John Jacobsen, Birgit Jensen, Kim Karstens og Lis Rasmussen bekræftede at ville modtage genvalg.
René Vinding oplyste, at han ikke ønskede at modtage genvalg.
Da der kun var yderligere én kandidat på afdelingsmødet, der ønskede valg til afdelingsbestyrelsen, nemlig Martin Jensen, BV 237, var der ikke brug for skriftlig afstemning.
Herefter ser afdelingsbestyrelsen således ud:
Jonna Carlsson, formand GP 900 valgt til 2010
Jette Fesner BV 197 2-1 valgt til 2010
Niels Hylling BV 203 4-1 valgt til 2010
Belinda Jacobsen GP 204 valgt til 2010
John Jacobsen GP 530 valgt til 2011
Birgit Jensen BV 265 6-1 valgt til 2011
Martin Jensen BV 237 7-1 valgt til 2011
Kim Karstens BV 273 2-1 valgt til 2011
John Rasmussen BV 187 7-1 valgt til 2010
Lis Rasmussen GP 822 valgt til 2011
Ove Rasmussen GP 822 valgt til 2010
11. Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen
Per Stokkebro Hansen, BV 217, stillede som den eneste op som suppleant til afdelingsbestyrelsen.
Per Stokkebro Hansen er derfor den eneste suppleant.
12. Valg til multimediegruppen
Birgit Jensen oplyste, at gruppen har mulighed for at tage fat i en masse ting. Bl.a. findes der udstyr til oprettelse af en lokalradio. Gruppen kan også debattere tv-signaler eller om vi er tilfredse med YouSee!
Det er ikke absolut en fra afdelingsbestyrelsen, der skal være formand, det finder man ud af under første møde.
Jf. praksis ved valg til denne gruppe, kan alle beboere der har lyst blive medlem af multimediegruppen.
Følgende har meldt sig:
Bente Olsen, BV 205.
Kenneth Hemmingsen, GP 82
Ip Nandfred GP 8
13. Valg til husdyrgruppen
Lis Rasmussen oplyste, at der afholdes 3-4 møder årligt og at man ikke bliver overanstrengt.
Jf. praksis ved valg til denne gruppe, kan alle beboere der har lyst blive medlem af husdyrgruppen.
Følgende har meldt sig:
Joan Christensen GP 612
Mie Pedersen, BV 195 st.-1
Sussi Frandsen GP 12
Louise Wielandt GP 622
Diana Møller BV 241 7-2
14. Valg til hyttegruppen
Birgit Jensen oplyste, at gruppen checker hytten og har det hyggeligt.
Gruppen har lige købt nyt indbo, bl.a. køkkenting og hynder og skal også have købt en ny grill.
Jf. praksis ved valg til denne gruppe, kan alle beboere der har lyst blive medlem af hyttegruppen..
Følgende har meldt sig:
Gunvor Laursen, BV 257 4-1
Myrna Blom, BV 213 5-1
Joe Jensen BV 241 6-2
Da valgene nu var overstået, vendte forsamlingen tilbage til den oprindelige dagsorden.
7. e) I Forslag om afmærkning af p-plads i rækkehusområdet til motorcykler og 45-knallerter.
II Forslag om speciel afmærkning på p-plads eller andet hensigtsmæssigt sted til parkering af
knallerter i rækkehusområdet.
III Forslag om plantning af buske og/eller træer til udfyldning/lukning af den selvlavede sti i
buskadset mellem brandvejen/p-pladsen (lige ved bommen) og Ågerupvej.
IV Forslag om indfletning af ordet brandvejen i ordensreglementets pkt. 20 om knallert-kørsel
forbudt i området, således at ordlyden bliver ”knallert kørsel er af sikkerhedsmæssige grunde ikke
tilladt i området incl. brandvejen”.
Forslagene e) I – IV) er stillet af Karina Madsen og Diana Elsgaard, GP 4, Anne Mortensen, GP 6, Ip Nandfred og Kirsten Glies, GP 8, Charlotte Thygaard og Carsten Jensen, GP 10, Linda Dahlstrøm og Michael Johnsen, GP 16, Louise Jacobsen, GP 20, Søren og Merete Rendtslev, GP 22, Annette Frostholm, GP 26, Elin Poulsen, GP 32, Hemmingsen, GP 82.
Karina Madsen, GP 4, havde skitseret problematikken i oplægget, der var uddelt til beboerne og skitserede det igen på talerstolen.
ad) I og II
Carsten Herrstedt oplyste, at økonomien for projekterne skal undersøges og at det er noget, der skal arbejdes med. Det skal også undersøges hvor stort behovet er og hvor sådanne p-pladser i givet fald kan anlægges.
Karina foreslog, at der etableres et mindre afmærket område, f.eks. der hvor den nye p-plads ud for gård 1 er anlagt.
Jette Fesner mente, at det ville være en god ide og oplyste, at tingene først skal undersøges og måske kan udføres næste år.
Lene Gunnarson, GP 94, tilsluttede sig både forslag I og II, men stillede krav om, at pladserne skulle være aflåst på grund af tyverier.
Karina oplyste at mange motorcykler og knallerter, der parkeres i haverne også startes dér, på alle tidspunkter af døgnet, hvilket ikke er rimeligt overfor omgivelserne.
Palle Hansen, GP 806, oplyste, at avisbudet kører på sin knallert gennem gårdene hver morgen og at skraldemanden også larmer.
Karina accepterede, at der arbejdes videre med projekterne og foretages en belysning af økonomien.
ad) III
Karina oplyste, at hun har set, at der er anbragt en stor sten på den hjemmelavede sti, og at det har hjulpet en smule på problemet.
Jette Fesner fortalte, at der er lagt en stor sten og at der vil blive lagt én til i den anden ende af stien. Desuden vil vi se på yderligere beplantning.
Henriette, GP 112, orienterede om, at skolebørnene også benytter den hjemmelavede sti og at den anbragte sten er livsfarlig. Det eneste der er sket er, at der nu er lavet en sti, ved siden af stenen. Henriette kunne ikke se problemet.
Carsten Herrstedt oplyste, at han havde lidt svært ved at kommentere Henriettes udsagn, da det ikke er en officiel sti og da anbringelsen af stenen var et forsøg på at imødekomme klagerne!
Karina oplyste, at hun ikke behøvede afstemning omkring dette punkt, men ville se, hvad der sker, når der anbringes endnu en sten.
ad) IV
Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning i salen.
7. f) Forslag om ændring af ordensreglementets punkt 27. Regelsæt for legepladser, således at
punkt 3.6 ”Der kan ikke indkøbes kontant. Efter forudgående aftale kan Grantoftens Kontor i
særlige tilfælde godkende anden form for afregning.” udgår. årsagen er, at ordningen ikke er til at
administrere idet der ikke findes check eller kontanter på Grantoftens kontor.
Forslaget er stillet af afdelingsbestyrelsen.
Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning i salen.
7. g) Forslag om tilføjelse til ordensreglementet om forbud mod opsætning af trampoliner i haverne:
”Opsætning af trampoliner i haverne er forbudt”
alternativt:
”Trampoliner skal være af en størrelse, som ikke ødelægger de fælles hække til naboerne. Der må kun hoppes i tidsrummene hverdage fra 9-16, lørdage fra 9-12 og søndage forbudt.”
Forslaget er fremlagt af Tina Langli, GP 214.
Tina Langli, GP 214, oplyste, at hun har fremsat forslaget, da hun godt kunne tænke sig nogle regler på området.
Ulla Gyldholm, GP 216, oplyste, at det er hendes familie, der har trampolinen. Trampolinen blev indkøbt i april måned og første gang de hørte fra naboen, der i øvrigt er den eneste, der har klaget, var i juli.
Ulla mente, at det er latterligt og at de selv burde have ordnet problemet.
Omkring hoppetider mente Ulla, at enten var børnene i uddannelsesinstitutioner i de foreslåede tidsrum, eller også sov de.
Ulla oplyste, at det er ulovligt at fotografere ind i andres haver, hvorfor der er indgivet politianmeldelse mod Tina.
Tina oplyste, at billedet, hvorpå man kan se en person over hækken, er taget gennem vinduet fra hendes spisebord.
Ulla mente generelt, at de skulle have haft mulighed for at se forslaget inden det blev sendt ud, når det er personsager, bør man fortælle det til dem, det handler om. Ulla gjorde endvidere afdelingsbestyrelsen opmærksom på, at det ikke er smart at udsende sådanne billeder til hele Kollektivbyen Grantoften.
Birgit Jensen oplyste, at afdelingsbestyrelsen skam har debatteret om materialet burde sendes ud, men afdelingsbestyrelsen er tidligere af beboerne blevet belært om, at der ikke må ændres i indkomne forslag; dengang en beboer havde stillet et forslag og på samme papir havde forespurgt om noget privat, som af forståelses hensyn var blevet overdækket. Derfor tager vi gerne skraldet. Birgit oplyste i øvrigt, at hun ikke har nogen holdning til trampoliner.
Thomas Clausen, BV 162, mente, at det måske var en ide at indføre en max. størrelse på trampoliner.
Jonna Carlsson var enig heri, men hvem skal håndhæve det? Jonna mente i øvrigt, at det måtte være anstrengende med en trampolin.
Michael Gyldholm, GP 216, oplyste, at deres trampolin er stor, da det handler om vægt på hopperen. Denne debat var aldrig kommet så vidt, hvis naboen bare havde banket på.
Der var nogen yderligere debat og Tina Langli oplyste, at hun godt kunne tænke sig, at et forbud mod trampoliner kom til afstemning.
Efter den skriftlige afstemning fremkom følgende resultat.
Nej til forbud mod trampoliner 84 stemmer
Ja til forbud mod trampoliner 82 stemmer
Blanke 16 stemmer
Hvilket betyder, at det fortsat er tilladt at have trampoliner i haverne.
Dirigenten opfordrede til, at størrelsen af trampoliner ikke ødelægger hækkene.
7 h) Forslag om tilføjelse til ordensreglementet punkt 2. Husdyrhold, om forbud mod kamphunde.
Forslaget er stillet af Lis Hansson, BV 259.
Forslagsstilleren var ikke til stede.
Ove Rasmussen ønskede at fastholde forslaget.
Lis Rasmussen foreslog, at forbuddet skal gælde Dyrefondets til en hver tid gældende oversigt over muskelhunde, indtil politikerne på Christiansborg kommer frem til noget andet.
Dyrefondets eksempler på racer, der går under betegnelsen muskelhunde:
amerikansk bulldog,
engelsk bulldog,
bull mastiff,
dogo argentino,
fina brasilieiro,
mastino napolitano,
centralasiatisk ovtcharka,
kaukasisk ovtcharka,
tosa, (forbudt i Danmark)
pitbull, (forbudt i Danmark)
great japanese dog,
amerikansk staffordshire terrier (amstaff),
staffordshire bull terrier,
bull terrier.
Jeanette Nehm, BV 233, oplyste, at hun er bange for de hunde og generelt skal der strammes op overfor løse hunde, men hvad bliver det næste?
Jørn Mousing, gård 1, ønskede oplyst, hvem der skal håndhæve forbuddet?
Birgit Jensen oplyste, at vi ikke skal tro, at der ikke er muskelhunde i området fra i morgen, for der vil ikke blive stillet krav om, at de skal fjernes.
Vi skal selv håndhæve forbuddet, ligesom vi selv skal klage over de der kører på knallert i området. Klager kan sendes til DAB, med mulighed for fremlæggelse i Beboerklagenævnet og senere i Boligretten.
Herefter var der skriftlig afstemning.
Ja til forbud mod muskelhunde 137 stemmer
Nej til forbud mod muskelhunde 19 stemmer
Blanke 11 stemmer
Herefter blev forslaget om forbud mod muskelhunde vedtaget.
7. I) Forslag om at ordensreglementets punkt 19, Affald, ændres til:
Af hygiejniske grunde, herunder arbejdsmiljøet for vore ansatte, skal alt køkkenaffald være forsvarligt indpakket i skaktposer, inden det kastes i skakten eller de til rækkehusene opstillede miljøstationer. Låger på døre til skaktrum skal efterlades i lukket tilstand bl.a. af hensyn til lugt.
Affaldsbøtter opstillet i området må ikke bruges til husholdningsaffald, storskrald eller pap.
Du skal selv bringe dit haveaffald og dit storskrald til en af Grantoftens containerpladser, som ligger henholdsvis bag kulturhuset ”Ind i Varmen” Baltorpvej 219 og langs Grantofteparkens parkeringspladser. Åbningstiderne kan ses i Beboerbladet eller på TV-Grantoften.
Hvis du har store genstande, der skal kasseres, kan du låne en træk- eller sækkevogn på en af containerpladserne
Containerpladsen.
Er du ældre, gangbesværet eller har du på anden måde problemer med selv at transportere dit storskrald til containerpladsen, kan du få hjælp hertil. Du skal blot kontakte Grantoftens Kontor, hvor du kan træffe en aftale. Papir, glas og flasker skal henkastes i kommunens containere, der er opstillet på parkeringspladserne samt ved butikscenteret. Rotter og mus trives i Grantoften, så længe der kastes køkkenaffald andre steder end i skakt- og affaldsposerne. Ser du rotter i Grantoften, meddel da venligst dette til Grantoftens Kontor.
Forslaget er stillet af afdelingsbestyrelsen.
Jonna Carlsson oplyste, at det drejer sig om en ændring af teksten, da der ikke afhentes storskrald mere.
Sonja Jensen, BV 269, bad afdelingsbestyrelsen præcisere, at der ikke afhentes storskrald, på flere forskellige sprog!
Jette Fesner oplyste, at der er aftalt et møde med integrationsmedarbejderen i Kulturhuset med henblik på informationer til dem der ikke taler dansk.
Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning blandt de fremmødte.
8. Orientering om badeværelsesgruppens arbejde vedrørende modernisering af badeværelser
finansieret ved lejetillæg v/Lotte Nielsen, GP 102.
Lotte Nielsen orienterede om badeværelsesgruppens arbejde og der blev fremvist eksempler og muligheder for afdelingsmødet.
Badeværelsesgruppen arbejder videre med opgaven.
9. Orientering om nye tage og vinduer på højhusblokke samt nedsættelse af byggeudvalg
v/Klaus Petersen, DAB.
Klaus Petersen oplyste, at der vil blive udsendt en informationsskrivelse vedrørende nye tage og vinduer på højhusblokkene.
Det blev oplyst, at der er konstateret betonskader på højhusblokkene. De løse betonstykker er nu hugget ned og Esben Kirkegaard er ved at udarbejde en betonundersøgelse, med henblik på ansøgning til Landsbyggefonden om penge til reparation/opsætning af klimaskærme samtidig med renoveringen af tage og vinduer.
Følgende har foreløbig meldt sig til byggeudvalget:
Per Stokkebro Hansen BV 217 5-1
Palle Jacobsen GP 520
Martin Jensen BV 237 7-1
Henning Johansen BV 233 7-2
Bente Olsen, BV 205 3-1
John Rasmussen BV 187 7-1
Kurt Søgaard BV 221 B 7-4
Samt repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen
15. Eventuelt
Der var ingen mødedeltagere der havde kommentarer under eventuelt.
Dirigenten nedlagde herefter hvervet.
Jonna Carlsson takkede dirigenten for hans indsats og beboerne for god ro og orden og sluttede mødet med ordene: