Ubehagelig og hård omgangstone
Til beboerne i Grantoften
Afdelingen er i øjeblikket i gang med en delvis helhedsplan. I den forbindelse oplever vi desværre en stigning i verbale og skriftlige overfusninger af vores medarbejdere og samarbejdspartnere — både i den daglige drift og i forbindelse med helhedsplanens arbejde.
Vi har fuld forståelse for, at man som beboer kan føle sig frustreret i en periode med forandringer. Og vi vil gerne forsøge at hjælpe. Men samtidig vil vi gerne opfordre alle til at tage en dyb indånding og tælle til ti, inden man tager kontakt eller sender en mail. Vi beder også om forståelse for, at man ikke altid får det svar, man håber på. Det kan skyldes, at der endnu ikke findes et svar, eller at der er truffet en beslutning, som vi må følge. Og vi ved også godt, at der lige nu mangler flere svar bl.a. på tidsplaner.
Ubehagelig og hård omgangstone kan på sigt have psykiske konsekvenser for vores medarbejdere og samarbejdspartnere. I værste fald kan det føre til, at en medarbejder må melde fra, at arbejdet går i stå, eller at en medarbejder bliver sygemeldt.
Derfor vil vi kraftigt opfordre til, at man taler og skriver pænt til hinanden. På den måde skaber vi de bedste betingelser for at komme sikkert i mål med opgaverne — uden at skulle samle op på ødelagte relationer og personer bagefter.
Tak for jeres forståelse og samarbejde.
Med venlig hilsen
Ejendomskontoret og DAB-Lejerbo