Internet opgradering 2018
12. September 2018 : opdatering
Kort sagt: boksudskiftningen går godt og som planlagt.
DKTV har nu været i gang i 4 uger med udskiftningen af fiberbokse efter den nye plan. Vi er nu færdige med Blok 1, og er startet på Blok 2, som tager de næste ca. 3 uger. Vi får stadig gode tilbagemeldinger fra beboerne om, at teknikerne er flinke og fleksible. Du kan se nogen af dem her, hvor de er morgensamlet inden dagens boksudskiftninger.
Tidsplan for September/Oktober kan du se her:
18. August 2018 : opdatering
Den første uge er gået godt. DKTV har nået det, de skulle ifølge planen, og vi har fået gode tilbagemeldinger fra beboere om, at teknikerne er flinke, udfører arbejdet pænt, og rydder op efter sig.
Tidsplan for August/September kan du se her:
9. August 2018 : opdatering
I næste uge starter DKTV op igen med udskiftningen af fiberbokse.
På grund af de udfordringer man mødte i rækkehusene tidligere, har DKTV valgt at tage blokkene først.
Planen for august måned kan ses nedenfor. Der vil senere blive meldt ud for resten.
Der er og bliver uddelt varslingsbreve 14 dage før tekniker kommer, og man får en sms dagen før for at huske på aftalen (hvis man ikke er tilmeldt sms ordningen kan man gøre det på grantoften.dk). Som tidligere udmeldt kommer projektet ikke til at koste ekstra huslejekroner, selvom det er forsinket.
Erfaringer og debat må meget gerne deles i facebook gruppen "Grantoftens Projekter"
Tidsplan for August kan du se her:
Mvh Ejendomskontoret og mediegruppen
21. Juni 2018 : opdatering
Så er der endelig nyt omkring Internet opgraderingen.
Efter en måneds "tænketid", er DKTV nu kommet med ny plan.
Projektet bliver IKKE dyrere for os, og kommer IKKE til at koste flere huslejekroner. Men det er tydeligt at det er og bliver voldsomt forsinket.
Der er en række ændringer i forhold til det først udmeldte:
- Boks udskiftningen starter igen medio august.
På grund af ferietid, hvor det er svært at få adgang til lejlighederne startes der først op igen i uge 33. - Boks udskiftningen sker langsommere.
Dels var man måske for ambitiøs i den første plan, dels har man udfordringer med nok mandskab. Projekttiden bliver derfor forlænget fra oprindelig 9 uger til ca. det dobbelte. - Tidsplan og varslinger.
Der vil snarest blive udsendt ny tidsplan. I første omgang for august måned, såvel som varslinger. - Prøveopgang i blokkene.
Der vil ultimo juli blive lavet boks udskiftning i en opgang, så man er sikker på at eventuelle problemer også i blokkene er identificeret. - Strømforsyning til boksen i Parken kommer til at bruge din egen stikkontakt.
Det løser nogle udfordringer med placeringen på taget. DKTV leverer 220v fordeler dåser til dem, der måtte ønske det. - Beskyttelseskappe til fiber.
For at beskytte den dyre og skrøbelige fiber forbindelse kommer der en kappe henover som beskyttelse. De installationer der har fået boks uden vil få den eftermonteret.
På grund af forsinkelsen arbejdes der på en form for kompensation. Flere modeller er i spil, og vil blive meldt ud senere.
Mvh Mediegruppen og Ejendomskontoret
15. maj 2018 : opdatering
Desværre er starten på projektet ikke gået så godt. DKTV har haft problemer med at nå at installere det planlagte antal fiberbokse, blandt andet på grund af en række tekniske problemer.
Alle installationer/varslinger i Grantofteparken er derfor foreløbig indstillet. Der bliver delt en seddel ud i hele Grantofteparken i dag tirsdag d. 15/5.
Der arbejdes intenst på at finde løsninger på udfordringerne, sådan at arbejdet kan starte op igen hurtigst muligt.
NY tidsplan vil blive publiceret, så snart der er styr på udfordringerne.
2. maj 2018
Nu starter den ventede opgradering. Dansk Kabel TV står for installationen.
Opgraderingen er omtalt i det nyeste beboerblad, og annonceret på facebook, men på denne side kan du læse og hente detaljerne i de nedenstående dokumenter:
Tidsplanen kan du hente her:
Der kan ske ændringer til planen, hvis der dukker uventede ting op, så du skal først og fremmest forholde dig til det varslingsbrev du får ca. 2 uger før en tekniker skal have adgang til din bolig.
Eksempel på varslingsbrev og praktisk information kan du hente her:
Ca. 2 uger før vi kommer til dig får du varslingbrev i din gode gamle fysiske postkasse. Ca. 3 hverdage før, får du en SMS (hvis du er tilmeldt Grantoftens SMS system).
Erfaringer fra installationen kan du dele i facebook gruppen "Grantoftens projekter"
Du kan se facebook annonceringen her
mvh mediegruppen Grantoften