Referat af afdelingsbestyrelsesmøde torsdag d. 8/4 2021

Referat af afdelingsbestyrelsesmøde torsdag d. 8/4 2021 kl. 18.30-21.00

Mødet blev holdt virtuelt over Whereby.

Inden start af ordinært bestyrelsesmøde var forslag til godkendelse af opdateret forretningsorden til genbehandling fra kl. 18.30 til 20.00. Henrik Christiansen fra DAB deltog. Materiale var udsendt med dagsorden.

1.0 GODKENDELSE AF REFERATER

Referat fra 11/3 2021 er: Godkendt

2.0 ORIENTERING/MEDDELELSER/BESLUTNINGER.

2.1 BAB/Ledelsen

Orientering Intet nyt.

2.2 Forretningsudvalget/Formanden

Orientering

Møde vedr. gennemgang af regnskab holdes torsdag 15. april kl. 18.30 til 20.00 med deltagelse af Henrik og Jakob fra DAB. Mødet holdes over Whereby.

Smittetal i Ballerup Kommune var stigende op til påske, men er heldigvis igen faldet. Vi er løbende i dialog med kommunen omkring situationen. Der blev før påske sat plakater op i afdelingen. Kommunen er godt tilfreds med boligselskabernes indsats overfor corona.

Henrik skal til møde med Innovater. Vi er stadig interesserede i at besøge bestyrelsen i Tingberg og høre om deres projekt.

Der vil komme en kiosk i Centeret der, hvor legetøjsbutikken lå. Udlejningen af forretningen har været slået op på DAB’s hjemmeside.

2.2.1 Orientering fra ejendomslederen

Der har været byggemøde vedr. maskinhallen. Hallen forventes færdig 1. maj, men der skal indhentes ekstra godkendelse hos kommunen, da værkstederne skal godkendes. Der er nyt byggemøde i næste uge. Vi håber, at forsamlingsforbuddet bliver ændret, så der vil kunne holdes et mindre indvielsesarrangement.

Der er kommet endelig godkendelse fra Ballerup Kommune til ombygning af hotellet.

Dobbeltdørene i Centeret vil blive geninstalleret efter et ønske fra Netto. Pris cirka 50.000 kr. Arbejdet er bestilt.

Kontrakten med Nortec er klar til underskrift.

Fuglealarmerne er tændte fra kl. 8 til 20 på hverdage. De er slukkede i weekenden. En del fugle er flyttet fra tagene ud i træerne. Ballerup Kommune har modtaget en klage fra en af vores beboere over larmen. Oplæg omkring fuglealarmer skal med på næste afdelingsmøde.

Affaldssortering i Platanbuen er startet. Plastik og metal er klar i GP. Informationsmateriale kommer fra Vestforbrændingen. Vestforbrændingen har desværre ikke længere ressourcer til at tage ud og undervise i sortering. Miljøog teknikudvalget undersøger om andre evt. kan komme ud og gøre dette, når vi igen må forsamles. Vi har ingen information om, hvornår yderligere kommunal skraldesortering evt. vil komme.

2.3 Miljø- og teknikudvalg

Orientering

Vi glæder os til endelig at komme i gang med ombygningen af hotellet! Der vil naturligvis ske rettidig varsling af berørte beboere.

6 ugers varsling vedr. opsætning af dørtelefoner er sendt ud til de berørte opgange. Der er opstart om 14 dage.

2.4 Beboerhusudvalget

Orientering:

Affaldsindsamling i Grantoften afholdes 17/4. Tilmelding til sommerferiekolonier på Bøtø 2. maj i gården ved Genbrugsbutikken.

Udvalget håber, at beboerhuset snart kan genåbne.

2.5 Informationsudvalget

Orientering

Der er udsendt beboerblad i dag.
Spørgeskemaerne er blevet gennemgået, og det har været en positiv oplevelse at læse input fra beboerne. Der er bl.a. ønske om mere økonomisk information. Og genindførelse af hærværksbarometeret.
Sanne er udtrådt af udvalget. Belinda indtræder i stedet.

3.0 WeUse

WeUse er en App til boligforeninger, der understøtter bæredygtigt forbrug og deling af ressourcer. Materiale er udsendt til bestyrelsen inden mødet. LE har ligeledes sendt materialet de andre afdelinger i selskabet, så der måske kan laves en fælles aftale under Selskabet. Omkostningen første år estimeres til 60.000 (jf. Claudia), hvis der indgås en fælles aftale.
Et alternativ til WeUse er grupper under Facebook f.eks. hjælp, udlån osv.

Bestyrelsen beslutter ikke at gå videre med projektet i første omgang, men det tages evt. op på afdelingsmødet til beboernes godkendelse.

4.0 Ladestandere i Grantoften

Forslag fra Nortec om opsætning af ladestandere. Materiale er udsendt inden mødet. JG taler med Nortec, om de vil komme ud og præsentere deres forslag for hele bestyrelsen, eller om vi kan besøge dem. Nortec’s forslag er ikke abonnement – der betales pr. opladning.

5.0 Oplæg til nye procedurer for KU

FU har lavet et oplæg til ny ansøgningsprocedure for KU og klubberne under KU. Oplægget er udsendt 26. februar. FU foreslår, at dette godkendes:

Beslutning:
Afstemning: For 7, blank 1. Bestyrelsen godkender. FU præsenterer oplægget på et møde med KU.

6.0 Bestyrelsesseminar

Seminarer i 2021:
Dato umiddelbart 23. oktober afholdes evt. med overnatning. Evt. fremrykning hvis corona restriktioner tillader det.

7.0 AFDELINGSBESTYRELSENS KONTORTID TORSDAG D. 8/4 2021

Kontortiden kan ikke afholdes grundet covid-19 restriktionerne. Beboerne opfordres til at skrive til bestyrelsens mail bestyrelsen@grantoften.dk

Den åbne del af mødet sluttede kl. 21.33


Download:

Referat-afdelingsbestyrelsesmode-8-april-2021.pdf