Referat af afdelingsbestyrelsesmøde torsdag d. 19/8 2021

Referat af afdelingsbestyrelsesmøde torsdag d. 19/8 2021 kl. 19.00-21.00.

Mødet blev holdt i Dybet.

1.0 GODKENDELSE AF REFERAT

Referat fra 3/6 2021 er: Godkendt.

2.0 ORIENTERING/MEDDELELSER/BESLUTNINGER.

2.1 Ledelsen

Orientering

Intet nyt.

2.2 Forretningsudvalget/Formanden

Orientering
Beboere har forespurgt ejendomskontoret, hvordan man bliver skrevet op til de nye lejligheder i blok 2. Opskrivning vil foregå via den normale venteliste, og efter de aftaler der er med Ballerup kommune. Udlejningsregler generel vil blive gennemgået af DAB på BaB’s bestyrelsesmøde/repræsentantskabsmøde og for bestyrelsen på et senere tidspunkt.

Lejlighederne forventes færdige til april 2022. Der har i forbindelse med byggeriet været støjklager fra beboere i blok 2 – både til kontoret og til Ballerup Kommune. Disse er sendt videre til rådgivende ingeniør, ligesom kommunen er orienteret om processen. Beboerne i blokken har fået varsel/skrivelse vedr. de gener, der kunne forventes ved byggeriet.

Ladestandere – der holdes møde med Nortec i september, hvor de vil præsentere ”deres” løsning. LE har undersøgt puljen i Ballerup Kommune, men den er allerede sat på standby i følge Ballerup Kommune. Der vil også blive arrangeret et møde med Sibeliusparken i Rødovre, hvor der er etableret ladestandere her i 2021.
Det, der i øjeblikket graves til ved blokkene, er ikke til ladestandere, men det er til de batterier, der skal opbevare overskudsstrømmen fra vores solcelleanlæg. Beboerne er desværre ikke blevet orienteret om gravearbejdet.

Samkørsel – LE og IH har været til møde med Ballerup kommune omkring nabogo. Der er udviklet en app, hvor man kan søge samkørsel i nabolaget. Kommunen forespurgte til opsamlingspladser i Grantoften, og der blev foreslået tanken og en plads ved både rækkehuse og blokke. Det er brugerne, der skal betale for kørsel via app’en. Det vil ikke koste afdelingen noget. Kommunen/nabogo vil gerne sætte 2 roll ups i Salen, når vi skal holde afdelingsmøde. Bestyrelsen mener, det er bedre, at de sættes op i Centeret. Bestyrelsen beslutter, at Grantoften gerne vil være med i nabogo.

Nyhedsbrev fra DAB og Oluf Jørgensen omkring renovering i GP. Dette vil blive husstandsomdelt evt. sammen med endelig dagsorden til afdelingsmødet. Der vil blive afholdt informationsmøder specielt om renoveringen.

Bestyrelsesseminar 2021/2022. LE foreslår, at det første seminar efter konstituering afholdes med samme dagsorden, som planlagt tidligere dvs. med foredrag af Steen Ejsing omkring det at være beboerdemokrat. LE foreslår, at det arrangeres med både fagligt og socialt indhold.

2.2.1 Orientering fra ejendomslederen

Orientering
Der har været gennemgang af haver vedr. rotter d.18. august. Både Mortalin og Ballerup Kommune deltog. JG foreslår, at der i morgen laves en skrivelse til alle beboere i GP både omkring de haver, der ikke var adgang til, men også forskellige forhold, som blev fundet undervejs. Alle skure blev tjekket udefra. Rottefængerne var positive overfor de mange haver, der var ryddet godt op. I samme skrivelse vil der blive skrevet om tømning af kældrene i GP. Beboerne har været både positive og samarbejdsvillige omkring projekterne.

Tilstandsvurdering i Landsbyggefonden vedr. GP. LBF skal lave en tilstandsvurdering af alle BaB afdelinger. Det er vedtaget ved lov af regeringen, at alle almennyttige boligafdelinger, skal have lavet denne tilstandsvurdering. Det er LBF, der udfører opgaven. Der har været udvalgt omkring 50 boliger i Grantoften. Der har desværre været nogen beboere, der ikke har haft det planlagte besøg, men LBF er nu færdige med deres registreringer og kommer ikke tilbage.

2.3 Miljø- og teknikudvalg

Orientering
Udvalget og den øvrige bestyrelse har været på havevandring 29. juni. Til godkendelse er:

1) Ladestandere. Der blev fundet flere gode steder til placering af ladestandere. Udvalget foreslår, at der kan oprettes ladestandere i skovbrynet ved fodboldklubben, i den gamle materialegård og eventuelt ved siden af vuggestuen ved rækkehusene, når aftaler omkring udbyder m.m. er på plads

Bestyrelsen godkender forslagene til placering af ladestandere.

2) Handicapparkering. Det foreslås, at de 2 parkeringspladser tættest på blokkene bliver lavet om til handicapparkering, og at der etableres ny handicapparkering nede ved gård 1 og 2. (De nuværende handicapparkeringer rykkes, og der bliver oprettet 3 i stedet for 1 plads.)

Bestyrelsen godkender ovenstående etablering af yderligere handicapparkeringer.

3) Bestyrelsen har modtaget forslag fra en beboer omkring etablering af skure/overdækkede “parkeringshuse” til forskellige typer af elscootere og handicapkøretøjer ude foran hver blok. Udvalget foreslår derudover min. 2 overdækkede “parkeringshuse” ved Platanbuen. Det ene hus bliver placeret i stedet for den gamle affaldsstation på siden af Platanbuen. Det andet bliver placeret ved inddragelse af 2 parkeringspladser. Ved blokkene bliver husene placeret i forbindelse med de eksisterende cykelstativer ved nedgangen/opgangen til indgangen.
Evt. kan der blive tale om brugerbetaling.

Bestyrelsen godkender, at der indhentes tilbud på opsætning af ”skure” samt etablering af strøm, og at endelig forslag stilles beboerne til et ekstraordinært afdelingsmøde.

4) Fældning af træer i krydsfeltet imellem blok 1 og 2. Dette er igangsat. Der skal findes en ny beplantning, som ikke vokser for højt. Dette tiltag sker efter et forslag fra beboere i blok 2, som ikke får noget lysindfald.

Bestyrelsen godkender fældning.

5) Cykel gangstien bagved platanbuen. Vi opsætter 2 pullerter med en kæde, som ikke kan fjernes uden nøgle. Der etableres en nøgleboks, således at Falck kan låse kæden op, da vejen bruges til redningskøretøjer. Pullerterne opsættes således, at det er muligt for både cyklister, barnevogne og andre kan komme forbi uden besvær.

Bestyrelsen godkender.

6) Hundetoilettet ved byggelegepladsen fjernes, da det ikke bruges. De hegn vi fjerner, bruges i stedet på at udvide de 2 hundetoiletter ved blok 1 og 2. Der skal skiltes ved alle hundelegepladser, at disse er hundelegepladser og ikke et hundetoilet. Desuden skal der skiltes med opsamling af efterladenskaber.

Bestyrelsen godkender.

7) Kirketorvets springvand. Der lukkes for vandet, og der opsættes blomsterkummer i stedet, således at der ikke skal bruges mere tid på at genoprette dette springvand.

Bestyrelsen godkender, at springvandet fyldes med jord og tilplantes med blomster

2.4 Beboerhusudvalget

Orientering:
Udvalget har afholdt på feriekolonier på Bøtø.

2.5 Informationsudvalget

Orientering
Udvalget har ryddet op i postrummet, efter at vandskaden er blevet lavet.
Udvalget foreslår, at alle fra bestyrelsen, der ønsker at genopstille, kan få en side i beboerbladet, hvor de præsenterer sig selv. Deadline er mandag kl. 18.00, hvor informationsudvalget holder redaktionsmøde.
Udvalget ønsker, at der på hjemmesiden er billeder af alle medarbejdere og bestyrelsen, men dette er muligvis ikke lovligt i forhold til GDPR. Der skal indhentes samtykke fra både medarbejdere og beboerdemokrater. GDPR skal undersøges.

Beboerbladet vil blive uddelt sammen med dagsordenen til afdelingsmødet.

3.0 SELSKABSLOKALER

FU indstiller til at følgende godkendes:

1. Der er ansat et nyt rengøringsselskab til Selskabslokalerne. Ændring af priser for selskabslokaler. Udgiften på at drive selskabslokalerne er steget, så det koster afdelingen penge, hver gang de lejes ud. Lejeprisen har været uændret i 4 1⁄2 år.

Bestyrelsen afventer næste bestyrelsesmøde. Der skal udarbejdes en oversigt over omkostninger ved at drive lokalerne.

2. Der gælder for klubber under KU, at:

”Selskabslokalerne kan af klubber under KU lånes 3 gange på hverdage eller en hel 1 weekend om året. Ved lånet betales ingen leje, men der betales depositum. Klubberne skal selv stå for rengøring.”

BHJ mener, det allerede står i KU’s vedtægter, at det er 1 weekend og 1 dag om året. Dette undersøges til næste bestyrelsesmøde af IH.

4.0 CENTERFORENING

Bestyrelsen skal tage stilling til følgende spørgsmål fra centerforeningen:

1. Må blomsterkummerne i Centeret blive stående i midtergangen? Bestyrelsen beslutter nej.

2. Indgangspartiet ved Netto. Kan de 2 glasruder fjernes? Bestyrelsen beslutter nej.

3. Kan toilettet overfor frisøren åbnes igen? Toilettet er allerede blevet åbnet. Bestyrelsen er ikke enige om, hvorvidt det skal forblive åbent. Det undersøges, om der er krav om offentligt toilet i et center. HC undersøger. Pt. er det afdelingen, der står for rengøring af toilettet.

4. Centerforeningen ønsker klistermærkerne i gulvet repareret. FU indstiller dog til, at de fjernes helt. Bestyrelsen er enige i, at de bør fjernes helt.

5.0 FLYTNING AF EJENDOMSKONTOR/BEBOERHUS

Ombygningen af beboerhuset til nye kontorer kan ikke komme i gang, fordi træningsmaskinerne stadig står i motionens lokale. Under urafstemningen er der under spørgsmål og svar, beskrevet, at urafstemningen betød, at motionen vil blive tilbudt lokaler i kælderen under Centeret på lige vilkår med andre klubber under KU.
Bestyrelsen giver JG lov til at flytte maskinerne ud af det gamle beboerhus og ned i gårdmandsklubben.

200 flyttekasser til nedpakning af Genbrugsen er bestilt.

6.0 AFDELINGSMØDE 2. SEPTEMBER 2021

Afdelingsmødet er flyttet fra 26. august til 2. september med hjemmel i den midlertidige lovgivning på boligområdet. Indkaldelse til afdelingsmødet er husstandsomdelt 4. august. Endelig dagsorden til mødet inkl. indkomne forslag behandles på lukket del.

KPL vil gerne have noteret, at hun stiller op som formand for afdelingsbestyrelsen.

7.0 AFDELINGSBESTYRELSENS KONTORTID TORSDAG D. 16/8 2021

Der var 1 henvendelse.

Den åbne del af mødet sluttede kl. 21.14


Download:

Referat-afdelingsbestyrelsesmode-19-august-2021.pdf