Referat af afdelingsbestyrelsesmøde d. 2/11- 2023

Afdelingsbestyrelses møde d. 2/11- 2023 kl. 19.00

Mødet blev holdt i Dybet.

Afdelingsbestyrelsen: Heidi Bach (HB) (Formand)
  Palle Jacobsen (PJ) (Næstformand)
  Irene Hansen (IH)  
  Heidi Andersen (HA)  
  John Jacobsen (JJ)  
  Bettina Krogh (BK)  
  Alex Petersen (AP)  
     
Suppleanter: Sanne Magaard (SM)  
     
Referent: Heidi Andersen (HA)  
     
Ordstyrer: Palle Jacobsen (PJ)  
     
Afbud: Rasmus Garder (RG)  
  Jeannie Stjernesø (JS)  
  Allan Hausmann (AH)  
  Malene Malta (MM)  
  Kjeld Johansen (KJ)  
  Martin Jensen (MJ)  
     
Kontortid: Heidi Andersen (HA)  

1.0 GODKENDELSE AF REFERATER.

Referatet fra12/10-2023 er godkendt med rettelse.
Rettelse: Udsugningen var i højerne og ikke i rækkerne.

2.0 ORIENTERING/MEDDELELSER/BESLUTNINGER.

2.1 Selskabet

Orientering:
Der har været møde på Finsensvej. Peter Ingeman Johan Müller, Hagen Allgren, Lisbeth Elfort og Ole Jacobsen, DAB, deltog. Vi ved ikke yderligere.

2.2 Forretningsudvalget/Formand

Parkeringsselskab
Skal vi beholde dem vi har eller finde nye. Der skal være klarere regler. Hvad står der i kontrakten? Vi ønsker, at de er mere synlige både i tilstedeværelse men også bedre uniformeret.

LLO:
Ejendomskontoret har stadig grundet personalemangel et efterslæb i behandling af mangellister i forbindelse med ind- og udflytninger.
Bestyrelsen vil undersøge, om afdelingen skal meldes ind i LLO, og hvad det vil koste afdelingen. Afdelingen er medlem af BL, som er en interesse- og brancheorganisation for almene boligorganisationer. Ændringer – indmeldelser og udmeldelser – skal op på et afdelingsmøde.

Centervagt:
Er det nødvendigt? Vagten oplever ikke problemer, som dem vi havde. Ønsker centerforeningen skal være bidragene til at dække halvdelen af udgifterne. Vi prøver at tage en dialog med Centerforeningen ang. vagten og bestyrelsesdeltagelse til deres møder.

Vaskeriet:
Der står borde og stole i hhv. vagtlokalet og Dybet, som kan sættes op i vaskeriet. Irene siger, at hun og Jeannie flytter borde og stole.

3.0 UDVALGENE.

Vi ændrer proceduren således, at udvalgsformændene ikke længere refererer det udsendte referat, men der er mulighed for at tilføje evt. ændringer siden referatet og mulighed for spørgsmål.

3.1 Miljø og Teknikudvalget.

Orientering af formand:
Der skal gælde de samme p-regler for hele Grantoften og ikke kun parken, som det står i M&T’s referatet.
Materialegården kommer til at koste 1,2 millioner at nedrive.
Ejendomskontoret har bedt 2 leverandører lave tilbud på reparation af garager.
Vi talte om mulighed for fælles trailere evt. ekstern udbyder af lejetrailere.

3.2 Beboerhusudvalget

Orientering:
Beboerhusets halloween var en stor succes.
Der blev spurgt til, om de andre BAB-afdelinger kan deltage på vores ture. Regnskabsmæssigt skal der være dialog med de andre bestyrelser, det være sig via enkeltbillet eller anden måde. Eller deltager udefra til et højere beløb, således ture kan afholdes.

3.3 Informationsudvalget

Orientering af formand:
Der er ikke nok stof til et nyhedsbrev, men der vil komme mere til beboerbladet.
Der skal udarbejdes visioner for Grantoften til Repræsentantskabet. Her skal udvalgene komme med ideer til fremtiden.
Det diskuteres hvorvidt bladet skal udkomme elektronisk og evt. en stander i centret.
Der er vandskade i printerrummet, som ejendomskontoret skal rykkes for.
Dialog omkring informationsdeling og hvem, der gør hvad.

3.4 Genbrugsen

Orientering:
Der mangler fortsat lys og lamper, samt rampe. Sanne har rykket ejendomskontoret.

4.0 KU (Klubbernes Udvalg).

Vi ønsker, at Bente skriver ud til motorklubben, at den er lukket, og derfor må lokalerne ikke længere bruges. Der skal yderlige låses af og slukkes for strømmen.
Printere i klubgangen skal ryddes. Dialog om, hvor pengene skal komme fra til at rydde det. Alex har tilbudt at hjælpe med at løfte printerne op på vognen, således at ejendomskontoret kun skal køre vognen over på genbrugspladsen. Alex tager kontakt med Johnny Toxværd.

5.0 Juletræsfest 2023.

Møde d. 8/11 for mere dybdegående planlægning.
Der mangler lidt dækning af opgaver. Juletræet i salen skal være 4 m. i stedet for de normale 6-7 og sættes op i Grantoftecentret efterfølgende mandag.
FU skal søge en pulje penge til gaver til juletræsfesten. Sidste år blev der søgt 40.000kr.

6.0 Eventuelt

Snerydning i afdelingen blev debatteret.
FU har fået en forespørgsel af udlejning af lokalerne, som kiosken lå i, til en kaffebar/foreningscafe. Bestyrelsen har sagt god for udlejningen.

7.0 Kontortid

Der har været 1 henvendelse, som vi har bedt henvende sig til driften.

Åben del sluttede: 21:45


Download:

Referat-afdelingsbestyrelsesmode-2023-11-02.pdf