Indkaldelse til ordinært afdelingsmøde torsdag den 29. august 2024
Indkaldelse til ordinært afdelingsmøde torsdag den 29. august 2024 kl. 19.00 i Grantoftecentrets sal
Foreløbig dagsorden for mødet:
- Valg af dirigent.
- Godkendelse af dagsorden.
- Valg af stemmeudvalg.
- Godkendelse af forretningsorden.
- Fremlæggelse af afdelingsbestyrelsens beretning v/formanden.
- Godkendelse af budget 2025. Budgetforslaget udsendes sammen med endelig dagsorden senest 8 dage før mødet.
- Indkomne forslag.
- Valg af næstformand for afdelingsbestyrelsen. Vælges for 2 år.
- Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen. Vælges for 2 år.
- Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen. Vælges for 1 år.
- Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 7, skal indleveres til afdelingsbestyrelsen, ejendomskontoret, Baltorpvej 221, eller sendes på mail til kontorbab@boligafdeling.dk senest den 15. august 2024 kl. 12.00. Indkomne forslag vil blive omdelt en uge før mødets afholdelse.
Afdelingsbestyrelsen opfordrer til, at indkomne forslag indsendes før sidste frist, så der bliver mere tid til at undersøge mulighederne for gennemførelsen af forslaget, samt tid til at skabe et godt grundlag for beslutning.
Afdelingsbestyrelsen håber, at du kommer til afdelingsmødet og vil medvirke til en god debat om de ting, der sker i Grantoften. Din deltagelse er nødvendig, hvis vi skal have et godt og velfungerende beboerdemokrati.
HUSK – MØD OP OG FÅ INDFLYDESE!
Med venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen