Referat af ordinært afdelingsmøde Torsdag d. 29. august 2024

Referat af ordinært afdelingsmøde Torsdag d. 29. august 2024 kl. 19.00 i Grantoftecenterets sal

1. Valg af dirigent

Referat:

Steen Hingebjerg fra DAB blev valgt som dirigent.

2. Godkendelse af dagsorden

Referat:

Bestyrelsen foreslog, at der blev rykket rundt i dagsordenen, så punkterne 8, 9 og 10 om valg til bestyrelsen blev rykket frem før punkt 7 om indkomne forslag. Dette forslag fik en beboer til at kræve afdelingsmødet suspenderet og genindkaldt. Beboerens forslag blev nedstemt af afdelingsmødet.

Herefter blev der stemt om, bestyrelsens forslag om at rykke punkterne 8, 9 og 10 frem før punkt 7. Forslaget blev sendt til skriftlig afstemning. Der var 105 stemmer på ja, 76 stemmer på nej, og 4 blanke stemmer. Forslaget om at rykke punkterne blev dermed godkendt.

3. Valg af stemmeudvalg

Referat:

Følgende blev valgt til stemmeudvalget:
Karina
Søren
To repræsentanter fra driften.

4. Godkendelse af forretningsorden

Referat:

Forretningsordenen blev godkendt.

5. Fremlæggelse af afdelingsbestyrelsens beretning v/formanden

Referat:

Afdelingsmødet tog formandens beretning til efterretning.

6. Godkendelse af budget 2025

Referat:

Budgettet for 2025 blev godkendt med en huslejestigning på 2,00%.

7. Indkomne forslag

A. Godkendelse af opdatering af ordensreglement i forbindelse med TV-overvågning.

Afdelingen har TV-overvågning på offentligt befærdede områder på Baltorpvej 187-277, omkring Grantoftens parkeringspladser samt omkring Grantoftecentret. Tv-overvågningen har til formål at forebygge og opklare kriminalitet. Den blev foreslået af afdelingens ’Tryghedsgruppe’ og vedtaget på afdelingsmødet 24. august 2017. Siden da er der indhentet den nødvendighed tilladelse fra politiet, og overvågningen er blevet sat op.
Afdelingen Grantoften mangler dog forsat at opdatere sit ordensreglement, så det fremgår, at der er TV-overvågning. Dette er et krav fra myndighederne, som har fokus på området for tiden.

Afdelingsbestyrelsen foreslår derfor, at følgende tekst i kursiv tilføjes til ordensreglementet:

”Tv-overvågning
Det er i afdelingen vedtaget, at der skal være tv-overvågning som en del af en tryghedsskabende indsats. Formålet med tv-overvågningen er at forebygge og opklare kriminalitet.
Optagelserne fra tv-overvågningen opbevares på en sådan måde, at uvedkommende ikke får kendskab til dem. Opbevaringen og behandlingen af optaget materiale sker altid således, at det overholder gældende lovgivning herunder reglerne omkring persondata.
Se DAB’s hjemmeside omkring persondatapolitik for mere information om dette.
Vedtagelsen af tv-overvågning skete på afdelingsmødet 24. august 2017.”

Indstilling fra afdelingsbestyrelsen:

Afdelingen godkender, at ovenstående tekst om TV-overvågning tilføjes til ordensreglementet.

Referat:

Forslaget om opdatering af ordensreglement i forbindelse med tv-overvågning blev godkendt.

B. Ændring af råderetskatalog vedr. nedtagelse af radiatorer i baderum og køkkener

Bygningsreglementet (BR 18) stiller krav om et sundt indeklima, samt at boligen skal kunne opvarmes til minimum 20 grader. For baderum anbefales 24 grader. Hvis radiatorer i køkken eller bad nedtages, kan dette ikke opretholdes til skade for indeklimaet og på sigt bygningen.

Det foreslås derfor, at følgende tilladte forandring fjernes fra råderetskatalogets side 6:

  A B C D
Nedtagning af radiatorer i baderum og køkkener.     X  

Hvor C angiver, at hvis den forandring udføres, skal der reetableres ved fraflytning.

Indstilling fra afdelingsbestyrelsen:

Afdelingen godkender, at forandringen fjernes helt fra råderetskataloget.

Referat:

Forslaget om ændring af råderetskatalog vedr. nedtagelse af radiatorer i baderum og køkkener, blev godkendt.

C. Forslag om etablering af kollektive køkkenhaver

Forslagsstiller: Debbie Bitton, GP 722. Forslaget fremgår af bilag 1.

Referat:

Forslaget om etablering af kollektive køkkenhaver blev nedstemt.

D. Forslag om dørtelefoner med kamera i Platanbuen

Forslagsstillere: Tove Pedersen, PB 5 2.sal, Kathe Finne, PB 5 2. sal,
Mette Hømkjær, PB 7 2.sal.

Forslaget fremgår af bilag 2. Præsenteres af Cherie Finne.

Referat:

Forslaget om dørtelefoner med kamera i Platanbuen, var allerede godkendt på at afdelingsmøde for flere år siden. Det kom derfor ikke til afstemning igen.

E. Forslag om udsendelse af indkaldelser til afdelingsmøder via e-Boks

Forslagsstiller: Cherie Finne, GP 844

Det foreslås, at indkaldelser til afdelingsmøder fremadrettet sendes via e-Boks. De beboere, der er fritaget for e-Boks, kan modtage indkaldelsen på papir. Det vil lette arbejdet i driften.

Referat:

Forslaget om udsendelse af indkaldelser til afdelingsmøder via e-Boks, blev ændret.

Afdelingsmødet godkendte, at bestyrelsen arbejder på at sende indkaldelser til afdelingsmøder ud via mail, da udsendelse via E-Boks var for dyrt.

F. Forslag om et krav om, at carporte og garager skal bruges til lejers bil

Forslagsstiller: Camilla Andersen, GP 562

Det foreslås, at der er krav om benyttelse af carporte og garager af lejerne af disse. Lejer du en carport skal din bil være placeret i denne og dermed ikke optage en alm. parkeringsplads.

Referat:

Forslaget om at carporte og garager skal bruges til lejers bil blev godkendt.

G. Forslag om lånekøleskab udenfor kontorets åbningstid

Forslagsstiller: Natasja Uldum Olsen, GP 574. Forslaget fremgår af bilag 3.

Referat:

Forslaget om lånekøleskab udenfor kontorets åbningstid blev nedstemt.

H. Forslag om mistillidsvotum til DAB, udlicitering af snerydning mm.

Forslagsstiller: John Hansen, GP 206. Forslaget fremgår af bilag 4.

Referat:

Afdelingsmødet godkendte, at afdelingsbestyrelsen tager forslaget om et mistillidsvotum til DAB videre til selskabsbestyrelsen, hvor den endelige beslutning ligger.

Afdelingsmødet godkendte, at bestyrelsen arbejder videre med forslaget om udlicitering af snerydning.

Afdelingsmødet godkendte, at bestyrelsen arbejder videre med forslaget om udlicitering af grønt arbejde.

Afdelingsmødet godkendte, at bestyrelsen arbejder videre mulighederne for salg af Grantoftecenteret.

I. Forslag om kollektiv indmeldelse i LLO

Forslagsstiller: Charlotte Thinggaard. Forslaget fremgår af bilag 5.

Referat:

Afdelingsmødet godkendte, at bestyrelsen arbejder videre med forslaget om indmeldelses i LLO, så det kan stilles i selskabsbestyrelsen, hvor den endelige beslutning ligger.

8. Valg af næstformand for afdelingsbestyrelsen. Vælges for 2 år.

Afdelingsmødet har tidligere vedtaget, at både formand og næstformand for afdelingsbestyrelsen skal vælges direkte på afdelingsmødet.

På valg er: Palle Jacobsen.

Referat:

Palle Jakobsen blev genvalgt som næstformand.

9. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen. Vælges for 2 år.

Afdelingsbestyrelsen består inden mødet i dag af følgende medlemmer: Heidi Bach (formand), Palle Jacobsen (næstformand), Irene Hansen, Bettina Krogh, Rasmus Garder, Malene Malta Toft, Jeannie Stjernesø, John Jacobsen, Allan Hausmann, Martin Jensen og Sanne Magaard

På valg er: Jeannie Stjernesø, John Jacobsen, Allan Hausmann og Malene Malta Toft.

Referat:

Rasmus Garder havde været fraværende under afstemningen om posten som næstformand i afdelingsbestyrelsen. Det blev sat til afstemning om afdelingsmødet ønskede at genåbne afstemningen om valg af næstformand for afdelingsbestyrelsen. Det var ikke flertal for at genåbne afstemningen om valg af næstformand for afdelingsbestyrelsen.
Rasmus Garder trak sig derefter fra afdelingsbestyrelsen.

Allan Hausmann ønskede ikke at genopstille som medlem af afdelingsbestyrelsen.

Jeannie Stjernesø, John Jakobsen og Malene Malta fra bestyrelsen ønskede alle genvalg. De blev genvalgt af forsamlingen. Derudover blev Allan Skovgård Jensen og Lotte Hansen valgt som medlemmer af afdelingsbestyrelsen.

10. Valg suppleanter til afdelingsbestyrelsen. Vælges for 1 år.

Valg af 3 suppleanter.

Referat:

Der var ingen, der stillede op som suppleanter. Der blev derfor ikke valgt nogen suppleanter.

11. Eventuelt

Referent Mikkas Rocks

Downloads: